Tullamore Dew

Irsk whisky i verdensklasse siden 1829

Tullamore Dew er navngivet efter den lille by, hvor den populære whisky bliver produceret. Ikke langt vest fra Dublin ligger Tullamore, hvor Tullamore Dew har været i produktion siden 1829. Gennem mere end 175 år har Tullamore Dew perfektioneret alt fra smagsnuancer til blandingsforhold, hvilket har gjort whiskyen til en af de mest populære i verden. Find din næste flaske Tullamore Dew på føtex.dk – perfekt til dig og dine gæster.

Smagen af Tullamore Dew 

Smagen af Tullamore Dew er karakteriseret ved en dyb kompleksitet, der blander søde, frugtige og krydrede nuancer. Kort sagt alle de elementer der skal til for at skabe en perfekt afbalanceret whisky, der appellerer bredt. Tullamore Dew er en lys whisky, hvilket som udgangspunkt gør den velegnet som en whisky til dig, der er begyndt at udforske den populære spiritus for første gang.

Tullamore Dew fås selvfølgelig i den klassiske variant, Irish Whisky, men i vores sortiment kan du også støde på andre varianter, hvor der er tilføjet spændende ingredienser, der kan give dig en anderledes smagsoplevelse. Prøv eksempelvis Tullamore Dew-varianter med noter af honning eller varianter, der har lagret ekstra lang tid for en mere intens smagsoplevelse.

Sådan serverer du bedst Tullamore Dew

En Irish Whiskey som Tullamore Dew nydes naturligvis bedst i et korrekt whiskyglas. Dernæst kan du efter præference servere whiskyen ved den temperatur, du bedst kan lide. En populær metode er at servere Tullamore Dew i et whiskyglas med isterninger.

Ved at komme isterninger i glasset kan du først og fremmest nedkøle whiskyen til en behagelig temperatur. Dernæst kan isterninger også hjælpe med at frembringe forskellige smagsnuancer og samtidig sørge for, at dit glas whisky holder længere. Du kan naturligvis også nyde Tullamore Dew ved stuetemperatur, hvis du foretrækker. En anden klar favorit at lave med Tullamore Dew er Irish coffee.

Til to glas Irish coffee med Tullamore Dew, skal du bruge:

  • 2 spsk brun farin
  • 3 dl kaffe af valgfri styrke
  • 4 cl whisky
  • Flødeskum til toppen. 
     

Kom brun farin i bunden af glasset, hæld Tullamore Dew whisky op efterfulgt af kaffe og afslut med flødeskum på toppen - velbekomme!